Denne side giver en oversigt over rammer for Odin og Thors midlertidige ophold på boform efter serviceloven § 110. Ønsker du mere information om tilbuddet, kan vores folder om emnet downloades her.
Formålet med midlertidige botilbud efter SEL § 110 er at tilbyde akut ophold, mens borgeren udredes for sin hjemløshed, og der findes frem til rette løsning i forebyggelse af ny hjemløshed.
Hos Odin og Thor imødekommer vi ophold til de af målgruppen, som skønnes at være særligt ramt af psykosociale udfordringer og oftest er i en aktiv rusmiddelafhængighed.
Visitationen til Odin eller Thor håndteres af vores ledelsesteam. Vi underretter kommunen om borgerens ophold hos os og tager initiativ til et hurtigt, struktureret samarbejde om borgerens situation herunder udflytning til egen bolig med rette støtte.
Vores samarbejde med den enkelte borgers hjemkommune forløber med hyppig opfølgning og tydelig afstemning af, hvem der gør hvad, og hvornår.
Inden for de første to uger udreder vi borgeren for sin hjemløshed. Udredningen leveres til kommunen, så den har de bedste forudsætninger for en handleplan om borgerens videre forløb.
I samarbejde med kommunen støtter vi borgeren i udflytningsplanerne.
Læs mere om vores tilgange og metoder hos Forsorgshjemmene Thor & Odin.